FAG OG LÆRINGSMÅL
Som kosmetolog uddannes du i en række behandlinger såsom ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger, pedicure, manicure, hårfjerning og makeup. Ud over at udføre behandlinger, består en stor del af arbejdet i at vejlede kunden i at finde de rigtige produkter til deres behov. Som kosmetolog uddannes man derfor også indenfor salg og kundepleje.
Derudover opnår du teoretisk og praktisk viden indenfor en række fag såsom: Hudanalyse og hudpleje, Anatomi og fysiologi, Ernæringslære, Mikrobiologi og hygiejne, Dermatologi og sygdomslære, Kemi-og produktlære, Makeup, m.fl.
I undervisningen vægter vi områderne drift og ledelse højt gennem fag som virksomhedsøkonomi, iværksætteri, salgsteknik, kundepsykologi og etik. Herigennem opnår du stærke kompetencer til dels at varetage kundeforløb indenfor klinisk kosmetologi, eller at indgå i driften af klinikker indenfor kosmetologfaget, samt at kunne starte og drive egen virksomhed.
Samlede læringsmål Klinisk Kosmetolog
Viden
-
Dybdegående teoretisk baggrund for klinisk kosmetologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, behandlingsteknikker mv.
-
Dybdegående praktisk viden og erfaring inden for klinisk kosmetologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, behandlingsteknikker mv.
-
Kan forstå, reflektere og analysere tværfaglige problemstillinger indenfor klinisk kosmetologi, samt omsætte viden til praktiske behandlingsteknikker og rådgivning
-
Grundigt kendskab for vigtigheden ved hygiejniske forhold i klinisk drift, behandlingssituationer og behandlingsprotokoller
-
Forståelse for klinik- og virksomhedsdrift, kundeforløb og
-psykologi samt etiske problemstillinger
Færdigheder
-
Reflekterer over og skabe sammenhæng mellem det anatomiske og fysiologiske kendskab til kroppen, huden, hår og negle
-
På bagrund af analytisk refleksion, udarbejde og igangsætte behandlingsforløb med skønhedsfremmende og problemløsende formål, både indenfor enkelte fagområder og i kombination på tværs af fagområder og behandlingsteknikker
-
Identificere kontraindikationer og fysiologiske forhold der er en hindring for behandlingens udførelse og derved henvisning til videre behandling og fagpersonel
-
Praktisk erfaring med behandlinger indenfor en stor diversitet af klienttyper
-
Kan formidle viden, problemstillinger og løsninger indenfor klinisk kosmetologi til skønheds- og sundhedsprofessionelle, aspirerende kosmetologer, studerende, samt klienter uden forudgående viden eller indsigt indenfor faget
Kompetencer
-
Kan opstille og analysere hypoteser om årsagssammenhænge og igangsætte behandling inden for klinisk kosmetologi
-
Kan tage ansvar for ledelse og drift af egen klinik, herunder opstart af virksomhed, indkøb, kundeforløb, driftsøkonomiske forhold, oplæring og ledelse af fagpersonale, mv.
-
Kan indgå i tværfaglige samarbejder med skønheds- og sundhedsprofessionelle inden for klinisk kosmetologi
-
Kan selvstændigt identificere og tage ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori inden for klinisk kosmetologi. Opstille selvstændige og individuelle læringsmål i forhold til manicure, pedicure og negle, samt oplære og lede andre professionelle eller aspirerende kosmetologer
-
Koordinere behandlingsprotokol ud fra det enkeltstående behov i den praktiske situation
-
Kan formidle kompleks viden, problemstillinger samt løsninger og behandlingsteknikker